Denne feature kræver en Miralix AI Plus- eller AI Premium-licens for at kunne anvendes og konfigureres i Supervisor.
Miralix AI Opsummering gør det muligt automatisk at generere opsummeringer af kundesamtaler ved hjælp af AI. Når et opkald afsluttes transskriberes samtalen og genererer en opsummering, der vises direkte i desktop-klienten.
Aktivering af AI Opsummering
AI Opsummering kan aktiveres eller deaktiveres globalt via toggle-knappen øverst i konfigurationen.
Når funktionen er aktiveret, kan følgende områder konfigureres:
-
Køer
-
Prompt
-
Tekniske termer
-
Uønsket indhold
-
Forbrugsgrænser
-
Brugernotifikationer
Vær opmærksom på at du ikke kan disable AI Opsummering på en Kø, hvis der gøres brug af det i en AI reporting kampagne.
Køer
Under sektionen “Attach AI summaries on queues” kan du vælge, hvilke køer der skal benytte AI Opsummering.
Det er muligt at:
-
Aktivere AI Opsummering på specifikke køer
-
Aktivere/deaktivere samtykke pr. kø (ligesom ved Call Recording)
Hvis samtykke er aktiveret på en kø, genereres der kun AI Opsummering, hvis kunden har givet samtykke.
Kun audio-køer vises i oversigten.
Prompt
Under “Prompt” kan du definere den instruktion, som AI-systemet anvender til at generere opsummeringer.
Prompten kan eksempelvis beskrive:
-
Hvordan opsummeringen skal skrives
-
Hvilket sprog der skal anvendes
-
Hvilket niveau af detaljer der ønskes
-
Hvordan AI skal håndtere fejltransskriptioner
Standardprompt
Hvis der ikke er angivet en brugerdefineret prompt, anvendes systemets standardprompt.
Begrænsninger
-
Prompten må maksimalt indeholde 2000 tegn
-
Standardprompten kan gendannes via “Restore to default”
På denne side her kan du se 10 eksempler på hvordan en Prombt kan skrives til en bestemt type samtale: Use case-baserede prompts til AI Opsummering
Tekniske termer
Under “Tekniske termer” kan der tilføjes tekniske ord eller produktnavne, som AI-systemet skal tage højde for ved transskription og opsummering.
Dette forbedrer kvaliteten af opsummeringen og reducerer risikoen for fejlfortolkninger.
Eksempler:
-
CXCloudAgent
-
OneX
-
Supervisor
-
Miralix
Følgende er ikke tilladt i tekniske termer:
-
Komma
-
Specialtegn
Uønsket indhold
Under “Uønsket indhold” kan du vælge, hvilke typer følsomme oplysninger der automatisk skal fjernes fra både transskription og AI Opsummering.
Det er muligt at vælge én eller flere kategorier:
-
Personnumre
-
Betalingsoplysninger
-
Kontaktinformationer
-
Login og Sikkerhed
-
Særligt følsomme oplysninger (GDPR)
Hvis en kategori er valgt, vil disse oplysninger ikke fremgå af den genererede opsummering.
Forbrugsgrænser
Systemet måler løbende, hvor mange timer der anvendes til transskription og AI Opsummering.
Under konfigurationen kan der opsættes:
-
Maksimalt antal timer pr. måned
-
Minimumslængde på samtaler før AI Opsummering genereres
Minimum samtalelængde
Der kan angives en minimumsvarighed for samtaler, eksempelvis 60 sekunder.
Hvis opkaldet er kortere end den angivne grænse:
-
Genereres ingen transskription
-
Genereres ingen AI Opsummering
Minimumsgrænsen kan makses sættes til 60 sekunder eller under.
Maksimal samtalelængde
Der understøttes maksimalt 5 timers transskription pr. samtale.
Forbrugsalarmer
Der kan opsættes notifikationer ved:
-
80 % forbrug
-
100 % forbrug
Alarmtekster:
-
Alarm Miralix AI Consumption 80% reached. Kø Support -
Alarm Miralix AI Consumption 100% reached. Kø Support
Det er muligt at tilføje personer som skal have en sms eller email når en forbrugsalarm nåes.
Brugernotifikationer
Når en AI Opsummering genereres, modtager agenten notifikationer i desktop-klienten.
Funktionaliteten inkluderer:
-
Loading-banner efter samtalen afsluttes
-
Notifikation når opsummeringen er klar
-
“View recent”-funktion til åbning af opkaldsinformation
-
“Quick Copy”-knap til kopiering af opsummeringen
Visning
-
Banneret vises i op til 30 sekunder
-
Maksimalt 4 bannere vises samtidigt
-
Kundens navn vises i banneret, hvis det findes — ellers vises telefonnummeret
AI Opsummeringen understøtter:
-
Linjeskift
-
Afsnit
-
Punktlister
Vinduet med AI Opsummering kan skaleres ved at trække i vinduet.
Hvornår genereres AI Opsummering?
AI Opsummering genereres automatisk, når et kø-opkald afsluttes.
Følgende betingelser skal være opfyldt:
-
AI Opsummering er aktiveret på køen
-
Agenten har AI Plus eller AI Premium
-
Eventuelt samtykke foreligger
-
Minimum samtalelængde er opfyldt
-
Kunden har ikke overskredet sin forbrugsgrænse
Understøttede kaldstyper:
-
Distribution
-
Plukke
-
PAF
-
Callback (audio)
Flerpartssamtaler understøttes ikke.
Omstilling og kaldflow
Ved omstilling behandles opkald som nye samtaler.
Omstilling til person
Hvis et opkald omstilles direkte til en person:
-
Startes der ikke ny AI Opsummering
Omstilling til kø
Hvis et opkald omstilles til en kø med AI Opsummering:
-
Startes en ny streaming og ny AI-behandling
Data og sikkerhed
AI-data gemmes sammen med opkaldslog og statistikdata.
Systemet:
-
Anvender eksisterende sletteregler. Læs mere her: https://dokumentation.scrollhelp.site/mwv/miralix-officeteam-kontaktcenter-sletteregler
-
Tracker forbrug til statistik og afregning
-
Sender data til interne BI-rapporter
AI-funktionaliteten kører i baggrunden og påvirker ikke øvrig funktionalitet i desktop-klienten.