Besvar et KontaktCenter opkald
Der er to måder, hvorpå du kan modtage opkald. Alle opkald, som kommer ind til KontaktCenteret via Miralix Office Team, sendes ind i enten en plukkekø eller en distributionskø, det afhænger af, hvordan du, som agent, er sat op. Herfra kan du enten trække opkaldet (plukke) eller få opkaldet tilbudt (distribueret).
Når din enhed er sat op med ClientOffer, og et KontaktCenter opkald modtages, vises opkaldet som på billedet nedenunder. Er du ikke sat op med ClientOffer, vil du få tilbudt KontaktCenter opkaldet direkte på telefonen.

SIP
Pop-up vinduet viser flere informationer om opkaldet: hvilken kø opkaldet kommer fra og ventetiden i køen. Hvis nummeret på den der ringer, kan knyttes til et navn i MiralixGreenbox databasen, vil navnet også blive vist. Hvis du har opsat nps.today, vises også opkalderens seneste nps score.
Ved at klikke på "Besvar" accepterer du opkaldet. Derefter bliver din telefon ringet op, og opkaldet besvares på telefonen. Ved at klikke på "Afvis", afvises opkaldet, og du vil gå i karantæne.
Du kan besvare opkald via genvejen CTRL+L.
Gælder OT CSTA: Du har kun mulighed for at afvise opkaldet på toasteren - du skal besvare opkaldet direkte fra din telefon eller mobil.
Når du har besvaret et opkald på telefonen, kan du se dette indholdsfelt i Miralix Desktop:

Under fanen "Opkaldshåndtering" vises de funktioner, der kan bruges til at betjene opkaldet. Det er kun de relevante funktioner der er synlige. I indholdsfeltet i Miralix Desktop’s hovedvindue vises forskellige informationer, som er beskrevet nedenfor:
Nummer | Viser nummer på den der ringer ind. |
Indtastet af opkalder | Viser hvad opkalderen har indtastet, fx. CPR-nummer. |
Opkaldstype | Viser hvilken type opkaldet er. |
Opkaldte | Viser den opkaldtes nummer. |
Omstillet af | Viser hvem opkaldet er omstillet af. |
Opkaldets varighed | Viser hvor længe opkaldet har været i kø (køtid), og hvor længe samtalen har varet. |
Sprog | Viser hvilket sprog kunden snakker, alt afhængig af hvilket nummer kunden har ringet ind på. |
Optagelse | Viser status “optager” eller “pause”, og hvor længe samtalen er optaget. |
Seneste KontaktCenter opkald | Viser alle agenters og KontaktCenters opkaldshistorik med opkalder. |
Seneste opkald | Viser agentens egen opkaldshistorik med opkalder. |
Seneste nps.today svar | Viser opkalderens 10 seneste nps.today scorer. |
Hvis den eksterne kontakt er oprettet i Miralix Greenbox med yderligere info i brugerfeltet 1-6, vil disse vises i indholdsfeltet under “Opkalder”.
Du kan kopiere numrene, der vises i et aktivt opkald ved at klikke på kopier-ikonet, som du finder ved siden af numrene.