Besvarede opkald
Besvarede opkald rapporten viser statistik over hvor gode agenterne i KontaktCenteret er til at besvare opkald. Rapporten viser, hvem der har besvaret hvilke opkald i køen, hvem der besvarer flest opkald og i hvilket Skill, samt hvornår der bliver besvaret flest opkald i løbet af dagen.

Filtreringsmuligheder
Der findes forskellige filtreringsmuligheder på Besvarede opkald rapporten. Følgende filtre kan benyttes:
Vis sidste:
Dag - Se data for forrige dag
Uge - Se data for forrige uge
Måned – Se data for forrige måned
30 dage - Se data for de sidste 30 dage (bliver vist som default, hver gang, der logges ind)
År – Se data for forrige år
Time Interval – Hvilke timer I ønsker at se data for
Til og fra dato - Hvilke datoer I vil se data for
Kø navn – Hvilken kø/køer I vil se data for
Kø tags – Hvilke kø tags I vil se data for
Køtid Sekunder – Mulighed for at definere hvilke opkald der skal spores ind på, baseret på sekunder
I har mulighed for at "hover" over enkelte grafer for dybere indsigt.
Hvad er det for en indsigt I kan se?
Indsigt | Beskrivelse |
---|---|
Besvarede Opkald | Antallet af besvarede opkald. |
Gns. opkaldsvarighed | Hvor lang tid varer det gennemsnitlige besvarede opkald. |
Max Opkaldsvarighed | Hvor lang tid varede det længst besvarede opkald. |
Besvarede Opkald pr. Skill | Hvilket Skill der besvarer flest opkaldet. |
Besvarede Opkald pr. Agent | Hvilke agenter der besvarer flest opkald i KontaktCenteret. |
Besvarede Opkald pr. Time | Hvornår på dagen agenterne i KontaktCenteret besvarer flest opkald. |
Det er ikke muligt at schedulere rapporten med "Opkaldsvarighed Sekunder" filteret.
Nulstil filtre
Nulstil filtre-knappen gør det hurtigt og nemt at fjerne alle aktive filtre og vende tilbage til udgangspunktet. Det sparer tid og gør det lettere at få overblik, især når du arbejder med detaljeret agentdata – fx på køniveau.
På den måde kan du hurtigt skifte fokus og dykke ned i nye dataområder uden at miste overblikket.
Eksport data
Når du klikker på Eksport data, vises dataene i tabelform – som på billedet nedenfor. Her får du mulighed for at tage dine nøgletal videre og analysere dem fx i Excel.
For at hente dataene, skal du placere musen inde i det mørke område. Så dukker de tre prikker op, som åbner en menu med flere valgmuligheder – herunder eksport.
Bemærk: Der er en begrænsning på 150.000 rækker ved eksport.
Dette gør det let at arbejde videre med dine KPI’er uden for systemet og giver fleksibilitet til at lave egne rapporter, grafer eller beregninger.
