Trifork Agent Assist
Denne feature kræver Miralix licens 5023 "Integration til Trifork Agent Assist" for at konfigurere i Supervisor.
Trifork Agent Assist gør det muligt at sende/levere kundens og agentens lydstrøm for yderligere processering.
Eksempel: Hvis kunden ringer ind til kommunen og fortæller at hun skal giftes, så vil kommunens hjemmeside automatisk finde alt frem vedr. "Giftes" – det kan fx være link til ægteskabserklæring eller guide til vielse osv.
Dvs. at Trifork Agent Assist opfanger 'nøgleord' og finder relevant info frem til agenten, uden at agenten aktivt skal søge efter det. Featuren kan fx bruges sammen med "Assistent Anni" og "Selvbetjening.nu".
Featuren kan aktiveres/deaktiveres for hele Miralix løsningen ved at bruge toggle-knappen. Herunder kan du vælge "Køer" og "Basis opsætning". Under "Køer" kan du udvælge alle eller specifikke Miralix køer, hvor Trifork Agent Assist skal benyttes. Under "Basis opsætning", skal informationerne, der bliver udleveret af Trifork, indtastes.

Under "Basis opsætning" skal "Max størrelse på tale behandlingskø" være på 500 RTP pakker (default). Dette indikerer, hvor mange RTP pakker, der max må være forsinkelse på, når de sendes til Trifork (500 RTP pakker svarer til 10 sekunder).