Rækkefølge i opsætningen
Nedenfor er vist et forslag til rækkefølgen i oprettelse af flowkomponenter m.v. Det vil i visse tilfælde være nødvendigt at bytte lidt rundt på rækkefølgen, alt efter hvordan opkaldsflowet, opgaveflowet eller web chat flowet ønskes sat op.
Routningsliste
Det er en god ide at oprette Routningslister med de numre, som kunderne kan ringe ind til først eller de værdier som kunden kan skrive ind på, via webchat. Det kan f.eks. være et hovednummer, specifikke gruppenumre eller afdelinger. Navngiv Routningslisten således, at der let kan navigeres rundt i de forskellige lister.
Lyd
Opret lydene til velkomster, ventebeskeder og lukkesvar, så de efterfølgende kan vælges i menuer m.v.
Hvis der ønskes importeret lyde, som er indtalt på forhånd, skal disse indtales i MP3 eller WAV i formatet- 128Kbps, 16bit, 8KHz, indkodet i enten ”Signed 16-bit PCM”, U-Law eller A-Law.
Omstilling
Hvis der skal benyttes mulighed for at omstille opkald til et bestemt telefonnummer, oprettes disse i omstillings Flowkomponenter.
Agent
Opret her de agenter, som skal betjene opkald, opgaver eller web chats fra køer.
Kø
Opret her de køer, som skal tildele opkald, opgaver eller Web chat til agenter.
Menu
Opret her de menuer, som skal give velkomster og derefter sende opkald, opgaver eller Web Chats videre til en anden Flowkomponent.
Indtastningsmenu
Opret de indtastningsmenuer, som skal give velkomster, indsamle data fra opkalder/afsender og derefter sende opkald, opgaver eller Web chats videre til en andenFlowkomponent. Eller som skal benyttes til at aktivere en proces ved direkte opkald til en agent. Samt definere om den næste agent samtale skal optages.
Tidsplan
Opret de ønskede tidsplaner og definer hvilken Flowkomponent, som opkald, opgaver eller Web Chats skal sendes til efterfølgende.
Identifikation
Opret Identifikationer og tildel de Routninglister, som skal sørge for sortering af opkald, opgaver og Web Chat til efterfølgende Flowkomponenter. Der skal oprettes en ny identifikation af typen webchat når der skal bruges webchat.