Task to chat
Her har du mulighed for at håndtere henvendelser via en chat session. Sager ankommet i fx CRM systemet overføres til Miralix OfficeTeam. Du skal være tildelt en såkaldt opgave-kø, hvor task to chat fungerer på samme måde, som når du får et opkald tilbudt.

Du har mulighed for at acceptere eller afvise den indkommende task/opgave. Opgave-køen vil være synlig under KontaktCenter fanen – sammen med opkaldskøer.
Afviser du opgaven, så vil opgaven blive sendt videre til den næste ledige agent – ligesom ved et opkald.
Accepterer du den indkommende opgave, så vil opgaven føre dig ind til chat-fanen. Så længe du er i gang med en opgave, vises du som optaget i Miralix Desktop. Når du er færdig med opgaven, lukkes chatten som task/opgaven repræsenteres i, og du vil blive vist som ledig igen.
Du har mulighed for at omstille opgaven til fx en kollega, der evt. er bedre egnet til at løse opgaven. Det gør du ved at søge kollegaen frem (som også skal være medlem af opgave-køen), højreklikke eller klikke på de tre prikker til højre for kollegaens navn, og derefter klikke på "Omstil opgave".