Ikke-understøttede telefonfaciliteter

Når Miralix Office Operator benyttes via forbindelsen OT CSTA til Miralix Office Team KontaktCenter, er der nogle begrænsninger, der skal tages hensyn til:

  • OT CSTA betyder, at Miralix Office Operator kan betjenes sammen med en hvilken som helst telefon, som er kendt af systemet. Det kan være en arbejdstelefon, mobiltelefon eller hjemmetelefon. Derfor har Miralix Office Operator ikke mulighed for at ”se”, hvad der sker med den telefon, som Miralix Office Operator betjenes med.

Det vil sige, at hvis du eksempelvis har viderestillet din telefon og derefter modtager et opkald fra Miralix Office Team, så vil opkaldet blive sendt hen til den telefon, som du har viderestillet til, men opkaldet vil ikke kunne omstilles eller betjenes med Miralix Office Operator.

  • Besvarelse af opkald med + tasten, eller ved at klikke på den grønne pil ud for kø-bjælken i F1 feltet er kun muligt, hvis der benyttes Jabra, Plantronics, eller Sennheiser headset med forbindelseskabel til PC og installeret headset software, samt EHS-kabel til telefonen. Ellers skal opkald besvares på den telefon, som benyttes sammen med Miralix Office Operator.                                                                                                                   


Herunder er der listet nogle af de typiske faciliteter, som ikke må benyttes sammen med OT CSTA:

  • Viderestilling af telefonen til en anden telefon eller voicemail (gælder også viderestilling ved optaget og intet svar).

  • Indbrydning i opkald.

  • Aktivering af notering.

  • Direkte omstilling til lokalnummer / telefon, skal være via personlig kø til modtageren.